Jeg har egentlig aldrig været så meget til Medina. Jeg synes hendes musik er for triviel. Det er sgu lidt det samme igen og igen. Men hun skriver jo utroligt smukke tekster, og som alle mennesker kan relatere til. Da jeg så hende i tv, unplugged.. jeg blev forelsket. Hvor har hun dog en smuk stemme. Er der noget jeg beundre er det en kunstner med ægte sjæl og stemme. Ikke dem der kun lyder godt på cd'en og bare gør det se bliver fortalt.
Hun er jo så dyb og ærlig. Jeg ser rent faktisk op til henden nu. Og hey, se hende lige. GUDINDE! Hun er da bare noget så blændene smuk! Jeg overvejer næsten at farve hår og blive super fit. Men. En rollemodel er ikke et spejl. Det må man ej forglemme. Men inspiration er jo det de er her for. Jeg synes hun har noget.. råvildt, over sig. kan man sige det? Hun er sgu den der bambi med de største brune øjne og blankeste pels.. ej vent. jeg dropper den her metafor.
Hun ser bare ud til at vide, hvad hun selv er værd. Hun ligner en der kan sige fra. Hun gør det som hun gerne selv vil.. Det vil jeg også kunne.
Jeg kan selvfølgelig godt tage fejl. Hun er måske lige så skrøbelig som jeg er. Men jeg tror på, at man kan lyve for sig selv. Ligesom den der godt ved at ånder findes, men nægter at tro på det. Så der er altså nogle mennesker, som jeg bare bilder mig ind er, som jeg synes de skal være. Det lyder forkert. Som jeg ser dem så.
Vi ligger den her. men lyt lige engang..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar