I your face with my sadness crap..

Jeg er hjemme fra job og klar med lidt til jer om cirka en time folens!

Jeg ville bare kaste lidt billeder i hovedet på jer, og som i kan gætte- så er jeg stadig helt nedbrudt over mit nylige brakeup og savner Mads ad røvens til.. Hvordan kommer man sig over noget man troede var det eneste rigtige? Pis, hvor jeg dog drømmer mig langt væk i tanken om at han står foran mine forældres dør i morgen og ber' mig komme med hjem igen. (han har været i sverige de sidste 4 dage)

Er jeg helt fra den? Skal jeg virkelig bare komme videre? Eller er det ikke slut? Er jeg bare naiv og forelsket? Ja, det er jeg nok..

Har ikke tid nu, see ya!