Tænk over det. Forestil dig at have brækket et ben, men ingen vil lægge det i gips. At folk bare beder dig gå eller løbe. vender øjne ad dig når du vil have hjælp til at komme op ad trappen. Hvis folk siger til dig at du er fucking nederen, fordi du ikke vil med i byen og danse.
Sådan har jeg det, når mine venner ikke forstår, at jeg ikke gider med til tøseaften, eller når mine klassekammerater bliver sure over at jeg ikke kan holde vores aftaler. Når min veninde siger, at min depression ikke altid kan være min undskyldning. Tro mig, man bestemmer ikke selv over en psykisk lidelse og det gør fysisk ondt, inden i, at være så ked af det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar